Engang hørte jeg denne sætning:

”Hvis det du har at sige ikke tilfører ny viden eller gør verden til et bedre sted, så hold din kæft.”

Ord har magt og disse ord ramte mig og forandrede mig. Jeg syntes selv jeg var smart, når jeg fyrede en hurtig bemærkning af uden at tænke over hvad den bemærkning skulle, andet end at lette stemningen et kort øjeblik. I dag spørger jeg i højere grad mig selv, om det jeg vil sige giver noget eller tager noget. Jeg skriver når noget undre mig, irriterer mig eller udfordrer mig. Jeg taler når jeg har noget på hjertet, vil oplyse eller spørge. Jeg skriver klummer til aviser og holder foredrag udover mit arbejde i teatret og som underviser. Her på siden finder du klummer og nyheder og mit CV i sin fulde længde.

KLUMMER

Livet som udlændinge

Jeg har netop afsluttet et prøveforløb som instruktør på National teatret. Og nu da premieren er lykkeligt overstået er jeg er begyndt i ”Mimir” i Islandsk for udlændinge. Jeg synes min Islandske sprogudvikling er gået i stå, derfor tager jeg dette kursus.

På kurset er der mennesker fra hele verden: Etiopien, Kaukasus, Rusland, Japan, Thailand, Polen, USA, Syd Amerika, Wales, Sydafrika, Tyskland, Sverige, Danmark osv.

Læs mere

Jeg har før modtaget undervisning i Islandsk og endnu engang slår det mig, hvor utrolige disse kurser er. Og her må jeg indrømme at det ikke er selve sprogundervisningen som fascinerer mig, men i stedet den mangfoldighed af mennesker, sprog og kulturer som mødes her.

Vi sidder i ved hvert vores bord og sveder over den Islandsk grammatik eller den Islandske udtale. Vi bøjer svage og stærke verber: Vinna – vann – unnum – unnið, flúga – flaug – flugum – flogið. Der er jo ingen som har sagt at det skulle være let, så vi bøjer også lige navnet Eigill – Eigil – Agli – Eigils ……hvem er ham Agli ? Og så lige midt i en sætning bliver Anna til Önnu og Dori bliver til Dora. Jeg sidder der og lytter på alle mulige accenter og oplever en ømhed overfor alle disse ”fremmede” mennesker. De kæmper med noget som er så grundlæggende vigtigt for os, – at kunne kommunikere.

Vi skal også lære at skrive Islandsk og får spørgsmål som, hvordan havde du det, da du først kom til Island? hvordan har du det nu? hvorfor flyttede du?

Jeg kom til Island for første gang i 1999. Vinteren det år var lang og kold, begyndte i oktober og sluttede langt ind i marts. Alle sagde at det var en usædvanlig kold vinter. Jeg nikkede bare og tænkte mit. Jeg forstod ikke sproget og det tog mig 2 år før jeg kunne begynde at sætte nogle fornuftige sætninger sammen. Jeg havde intet arbejde, ingen venner, ingen rødder. jeg var først og fremmest min mands kone og mor til vores lille pige.

I dag er den lille pige 14 år. I dag forstår jeg – og taler sproget. I dag har jeg familie og venner – ikke kun min mands venner, men også mine egne. Og i dag har jeg lige haft premiere på Islands Nationalscene som instruktør. Jeg bliver taknemmelig og glad for, at det med tiden blev muligt for mig, at arbejde med det jeg er uddannet til. Sender så en tanke til manden fra Thailand og kvinden fra Etiopien.

Fake it till you become it

Jeg så et interessant foredrag på www.ted.com/talks med Amy Cuddy som hedder : Your body language shapes who you are.

De fleste af os kender de kropslige attituder for at være ked af det, vred, glad, magtfuld og magtesløs. Vi ved ligesom instinktivt hvordan kroppen vil reagerer på de følelser. Og hvis du ikke ved det så kik på et 2 til 4 års gammelt barn.

Læs mere

Små børns kroppe udtrykker deres følelser straks, det er først senere at vi forsøger at skjule hvordan vi har det. Ikke nok med at vi kropsligt reagerer på vores følelser (i hvert fald når vi er alene, eller hos psykologen, eller hos en god ven) følelserne reagerer også på hvad vi beslutter at gøre med vores krop.

Jeg er uddannet skuespiller og som skuespillere arbejder vi med tekster, tanker, ideer, følelser og med kroppen. Faktisk arbejder vi rigtig meget med kroppen. Hvis jeg skal spille en person, som af en eller anden årsag føler sig magtesløs, så vil jeg arbejde kropsligt med at tage meget lidt plads. F.eks. ved at sidder med fødderne så tæerne og knæene peger mod hinanden, krølle min overkrop sammen og evt. trække skulderne lidt op. Når jeg sidder sådan giver det mig bestemte følelser og tanker om mig selv og verden omkring mig – prøv det ! Hvis jeg til gengæld skal spille en magtfuld person, som har tjek på tingene og tror vældig meget om og på sig selv, vil jeg kropsligt lege med at åbne kroppen og tage plads i rummet. Jeg kunne f.eks. læner mig tilbage på stolen, folder armene bag ved hoved og smækker fødderne op på bordet. Nu føler jeg mig pludselig magtfuld, hvor jeg før følte mig magtesløs. Krop, følelser og tanker hænger sammen.

Måske har du det godt i begge disse positioner, men ofte fortrækker vi en af dem frem for den anden. Magtfuld eller magtesløs. Hvad vælger du ? Når det nu er muligt at forvandle sine følelser og tanker ved at forandre sin kropslige position, så er spørgsmålet, hvor ofte og hvor længe man skal øve sig i forskellige kropsholdninger for at det ikke føles kunstigt, men som en integreret del af en selv ? Som Amy Cuddy siger I slutningen af sit foredrag : “Don’t fake it till you make it. Fake it till you become it.”

Sammenbrud

Min vaskemaskine brød sammen forleden, efter 5 års tro tjeneste. 5 år er nu ikke lang tid – jeg kan huske engang hvor folk fortalte at de havde haft deres vaskemaskiner i 20 til 30 år. Den tid er forbi.

Læs mere

Jeg ville gerne have den repareret, men det var ikke muligt sagde fagmanden. Computeren i maskinen var brudt sammen og han kunne ikke se hvad fejlen var.
Nu han var der, fik jeg ham lige til at kikke på det 5 år gamle køle/fryse skab. Selv afrimer eller afiser funktionen var holdt op med at virke. Det vil blive alt for dyrt at reparerer, sagde han– Det betaler sig at købe et nyt!

Jeg sendte en bekymret tanke til tørretumbleren som også er 5 år gammel, hvornår mon den ville bryde sammen.

Ja sagde fagmanden jeg skulle ikke regne med at maskiner i dag holdt mere en 5 år.

Senere samme dag da computeren gik i sort, brød panikken for alvor ud. Jeg tog batteriet ud og lod den hvile sig. I mellemtiden fik jeg fat i min back up – harddisken – heldigvis havde jeg den, hvis computeren skulle bryde sammen. Computeren fungerede heldigvis igen da jeg satte batteriet i – py ha ! hvilken lettelse, men for en sikkerhed skyld satte jeg harddisken til for at sikkerhedskopierer det sidste nye fra computeren. Men da jeg åbnede min et år gamle harddisk, kom der ERROR op. Jeg spurgte mig til råds hos en ven og han forklarede at det ikke var unormalt at en harddisk kunne have indbyggede fejl, og leve kortere tid end computeren.

Efter at have dvælet et stykke tid ved min privatøkonomis katastrofe kurs, begyndte min hjerne at vandre ud af mit hus og op i fugle perspektiv. Jeg så ned over alle disse små huse i vestbyen. Hver familier har en vaskemaskine – en tørretumbler – køleskab – fryser osv. Derudover mindst 2 computere pr. husstand. Jeg så for mig alle disse kasserede maskiner rundt om husene, i haverne og jo flere år jeg tænkte frem jo tættere stod maskinerne rundt om i haverne. Så tog jeg i tankerne på en flyvetur ud i rummet og kikkede ned over den blå planet. Her bor p.t. 7 milliarder mennesker og hvis vi siger at 1 milliard af dem forbruger 5 maskiner hver 5 år så vil der efter 30 år på verdens plan være kasseret 30.000.000.000 maskiner.

Eget værelse

I sit berømte essay »Eget værelse« slog Virginia Woolf fast, at det er nødvendigt som kvindelig kunstner at have eget værelse. Et rum, hvor man kan udvikle et selvstændigt forhold til livet, og hvor den skabende evne kan udvikles. Det er en indlysende sandhed, som mange stadig kæmper for at opnå.

Læs mere

Ikke bare forfattere men helt almindelige kvinder og mænd som ikke nødvendigvis har brug for et skrivebord til romanskrivning, kunne have glæde af at få sit eget værelse.

Med små og store børn I huset, og fælles arbejdsværelse med manden er det, som jeg kan kalde mit værelse, ikke eksisterende . Faktisk er der ingen hellige steder, som andre I familien ikke kan pille i, rode med eller lige låne. Ikke engang min pude har jeg i fred. Eller min pung, som straks bliver undersøgt af en toårige, hvis tasken lander på gulvet. Computeren er helt død når jeg åbner den, selvom jeg ved at det bare er et par timer siden den var fuldt opladet, mon ikke det var teenager datteren som var på spil. Ægtesengen bliver invaderet om natten af små hostende børn, som gerne ligge på tværs af sengen eller beder om vand og æble tidligt om morgen.

”Eget værelse” er blevet en uopnåelig drøm. Og jeg tænker med længsel tilbage på den tid hvor jeg boede på små klubværelser og bare havde en seng og et skrivebord og det evt. rod som jeg efterlod om morgenen stadigt lå i samme ”rodeorden” når jeg kom hjem først på aften, akkurat som jeg havde efterladt det.

Når man bliver par og skaber en familie sammen, så efterlader man en del af sig selv bag sig og fællesskabets virkelighed tager over; det store skab hvor vi er fælles om alt, og når jeg siger alt mener jeg ALT, også tandbørster!

Hvis du har efterladt en del af dig selv da du fik familie, så må det være muligt at finde det sted igen, hvor det efterladte blev lagt?

Måske er det det som ”eget værelse” skal bruges til; at finde det efterladte, det som var dig før du blev en del af det store fællesskab, før du blev en kompromisernes mester?

Måske vil du i begyndelsen bare møde den store tomhed og spørger dig selv ”Hvor er jeg egentlig” Men med tiden tror jeg at ”eget værelse” vil heale uroen og skabe grobund for udviklingen og kreativt overskud, som Virginia taler om. Efter et besøg i ”eget værelse ” træder man ud i fællesskabet afgrænset og hel og parat til at indgå mange nye kærlige kompromiser .

Det er min drøm.

Lykken

Lykken er som en lille fugl 
Den flyver og kommer tilbage 
Jeg håber den hos dig må finde et skjul 
Og blive der alle dage 

Et lille digt som de fleste kender fra poesibøgernes tid. Jeg kunne remsen udenad, men jeg tænkte aldrig over indholdet, andet end at det var velment og sødt. Så vidt jeg husker, tænkte jeg aldrig over begrebet lykke da jeg var barn. Og da jeg var en ung kvinde synes jeg det lød mere spændende at være bare en lille smule ulykkelig – ikke alt for meget naturligvis. Når jeg sådan var lidt ulykkelig, føltes livet mere intens og jeg skrev bedre digte.

Læs mere

Lykken, var noget med indre ro. Det lød jo frygteligt kedeligt!

Men ungdommens sværmeri for blues, forsvandt helt i mit voksne liv. Et liv tæt pakket med opgaver, ansvar og en evig kamp for at få alle ender til at nå sammen. Nu havde jeg ikke tid og overskud til at være ulykkelig. Nu var det lykken jeg ville have.

Men hov ! Hvor blev den af – lykken ? Den var der ikke bare og når den momentvis dukkede op, var jeg ofte så optaget og fraværende at jeg ikke rigtigt lagde mærke til den, før den var væk igen – jeg mærkede bare en lille følelse af tomhed i mit hjerte.

Nu gik der panik i mig. For på samme tid gjorde jeg den store opdagelse at: EN DAG DØR JEG ! Behovet for mere lykke i mit liv, hang på en måde sammen med opdagelsen af min egen dødelighed. Tænk hvis jeg skulle ligge på dødslejet og erkende at jeg aldrig rigtig havde være lykkelig. Det ville da være forfærdelig!

Jeg bliver nød til at være mere lykkelig. Men hvordan bliver man nu lige det ? Hvor lære man det henne? Der findes skoler for alt muligt, men findes der også lykkeskoler ? Måske skal jeg bare stoppe op indimellem, kikke op i himlen og fløjte……sådan blidt som, hvis man ville kalde en lille fugl til sig. En fugl der måske med tiden kunne bliver mere og mere tam og altid komme tilbage – fordi den ved at hos mig, kan den finde et skjul og blive der alle dage.

FORESTILLINGEN LIVET VANDT

Forestillingen Livet / Lifið vandt 2 Grimar ved årets teaterprisuddeling i juni 2015 Bedste børneforestilling og bedste innovative forestilling. Tillykke til os alle !

PREMIERE – MIT LIVS FORÅR

30. maj 2015 Premiere på forestillingen Mit livs forår. Forestillingen er skabt i samarbejde med de unge på teaterlinjen på Teater og musik højskolen i Toftlund/Danmark i min ledelse. Turneforestillinger i juni.

LÍFIÐ NOMINERET TIL GRIMAN

Forestillingen LÍFIÐ  er nomineret til to teaterprisen Griman for bedste børneteater forestilling og Griman for bedste nyskabende teater

BØRNEFORESTLLINGEN LIFIÐ

Børneforestillingen Lifið, som jeg har instrueret og været medskaber af, får fantastiske anmeldelser i alle medier.
Her uddrag af kultur-kritikken på RUV.is (TV)

PRISEN GIK TIL HRÚTAR/RAMS

Maj 2015 Prisen Un Certain Regard gik til Hrútar/Rams i Cannes Flere priser strømmer ind til dette mesterværk instrueret og skrevet af Grinur Hákonasson

NORDISK RÅDS FILMPRIS 

Hross i oss vinder af Nordisk råds filmpris – jubiie jibii!
Filmen har nu i skrivende stund modtaget 26 priser over hele verden.  Læs mere